fbpx

Kaj Flemming Nielsen

Født 1952. Er i dag fuldtids kunstmaler, og har sammen med min hustru åbnet eget atelier og galleri, Galleri Tidsrum, hvorfra vores kreative aktiviteter drives. Geometriske mønstre i samspil med farvernes rumlige egenskaber er udgangspunktet for mine malerier. I princippet er der ingen grænser for, hvilke teknikker, materialer og virkemidler, jeg anvender. Mit mål er at skabe oplevelser af tid og rum – ikke blot ved at iagttage billedet på lærredet, men også ved at befinde sig i rummet, inden for hvilket billedets sfære hersker. Hvordan giver et billede på et fladt lærred en oplevelse af tid og rum? Som et spejl – tænker jeg. Ja, jeg forestiller mig, at betragteren spejler sig i mønstrene og farverne lige netop nu, mens han eller hun befinder sig i dets rum. Dette øjeblik i tiden.

I et spejl afhænger det sete af, hvem der spejler sig. Sådan er det også med mine malerier. Betragteren ser sig selv i sine omgivelser i netop det øjeblik, han ser. Spejlbilledet er imidlertid ikke naturalistisk i almindelig forstand, men forekommer abstrakt og udvikler sig, mens det betragtes. Når jeg maler, går det meste af tiden med at ”kigge motivet ud” efterhånden som det udvikler sig for at nå det mål, jeg har sat mig om, at motivet skal være lige så uudgrundelige som en solopgang eller en solnedgang – de to øjeblikke i døgnet, hvor tid og rum er åbenbare.

Mit mål er ambitiøst, og jeg når det aldrig; men jeg håber, mit publikum vil fornemme noget om tiden, rummet og sig selv i malerierne – illustreret i mønstre og farver.

Tidligere udstillinger:

The Art Fair kunstmesse, København 2023
Dronninglund Kunstcenter (censureret) 2022
The Art Fair kunstmesse, København 2022
VK-Udstillingen (censureret), Holbæk 2022
Brøndby Kunstforening, Brøndby 2021
KunstPunkts censurerede udstilling, Augustenborg 2020
Roskilde Åben (censureret), Roskilde 2021
The Art Fair kunstmesse, København 2021
The Art Fair kunstmesse, København 2020
KS 20 (censureret), JANUS Vestjyllands Kunstmuseum, Tistrup 2020
Mississippis censurerede kunstudstilling, Thyholm 2020
VK-UDSTILLINGEN (censureret), Holbæk 2020
KunstPunkts censurerede udstilling, Augustenborg 2019
Art-Nordic kunstmesse, 2019
KS 19 (censureret), JANUS Vestjyllands Kunstmuseum, Tistrup 2019
Mississippis censurede kunstudstilling, Hvidbjerg, Thyholm 2019
VK-UDSTILLINGEN (censureret), Holbæk 2019 (2. PRÆMIE)
KunstPunkts censurerede udstilling, Augustenborg 2018
Roskilde Åben (censureret), Roskilde 2018
Vadehavets censurerede udstilling, Skærbæk 2018
Art-Nordic, København 2018
Galleri Tidsrum, Ruds Vedby 2017 (permanent – eget galleri)
Kulturcentret Knudsrødgaard, Bildsø 2017
Forsvaret, Avedøre 2013
Nordea, Christianshavn 2012
Slagelse Hallen, Slagelse 2012
Høng rådhus, Høng 2003
Flextronics, Pandrup 2003
Pedersborgdagen, Pedersborg 2003
Det Røde Tårn, Slagelse 2001
Kunstgården, Skovby Fyn 2001
Gørlev bibliotek, 2000
Hameln, Tyskland 2000
Magasinet, Skælskør 2000
Alm. Brand Bank, København, 2000
Vilcon kursus- og konferencecenter, Slagelse 1999
Kursuscenter Willemoes, Slagelse 1999
VK UDSTILLINGEN (censureret), Lerchenborg 1998
Hameln, Tyskland 1998
Kaarsbergcentret, Sorø 1997
Dalmose kommune 1997
Mærsk Air, København 1996
Knudsrød, Nordisk Venskabs Gaard, Bildsø 1996
Kaarsbergcentret, Sorø 1996
Gørlev Kommune 1995
Gorrisen & Federspiel, København 1995
Faxe Kalk, København 1995
Danapak, Slagelse 1994
Ringsted Kommune 1993
NCR`s Udviklingscenter, København 1993
MD-Foods, Købehavn 1993
Galleri Knudsrød, Bildsø 1992
Skolernes Kunstforenieng i Ringsted 1992/93
12 SORANERE´s forårsudstillinger 1991-2015.